edens Univers

Glædelig jul

2011-11-27T08:28:00.002+01:00

eden

Still here

2011-11-12T21:44:00.003+01:00

Bare ikke her :)

eden

Playtime

2011-08-27T10:21:00.001+02:00

Published with Blogger-droid v1.7.4

Røv og nøgler

2011-07-23T08:12:00.003+02:00

...er her endnu skulle jeg mene.

Det eneste spanking jeg får i øjeblikket er dog de slag, livet påfører os.

Den korte version: skimmelsvamp, fysiske gener, flytning, kapitalistisk møg-udlejer, fusk & bedrag, stressde børn, bureaukrati, advokater, lejenævn og kondenmering.

Men hey: Kan bare konvertere til weltschmertz-masochist?
Så har jeg the time of my life :)

Ps: blev dog holdt stramt om halsen i nat, mens et par madrasknapper fra vores sofabriks aka midlertidig seng borede sig ind mit knæ.

Jo jo...lidt har også ret

eden

Ferielukket :)

2011-05-10T14:37:00.002+02:00

Bloggen lever endnu - i denne tid er der bare ikke tid til de store armbevægelser.
Vi har kæresteweekend i slutningen af maj, og måske der falder lidt af der .)
Mange tanker til alle!

eden

Borte tit tit

2011-03-27T19:04:00.003+02:00

Dukker frem af hverdag og pligter - både de sure og de søde :) og tæller ned til fredag, hvor det atter er tid til kæresteweekend!
De weekender er ganske enkelt åndehullerne i en ellers dejlig men travl hverdag!
Det burde alle par gøre!

Og fra et inkarneret vintermenneske, skal det lyde: Hvor er det dejligt med forår!!

Ps: Blå Horisonter. Din gave er på vej! Den har været syltet sammen med havearbejdet og vinduespudsningen. Nu er alle 3 ting klaret :)

eden

Tillykke til Blå Horisonter :)

2011-03-07T08:49:00.002+01:00

Det var dig, jeg trak.

Mon du har en mail, jeg kan skrive til?

Kh.

eden

Pis`os

2011-03-04T13:40:00.003+01:00

Er ramt af lidt baaaad luck!

Har Kæresteweekend med Ham.
Og hvad sker der så?

Ikke alene har jeg fået menstruation - jeg har faneme også brækket foden!

Velkommen til den virkelige verden :)..og skulle hilse at sige, at denne her masochist er virkelig pivet, når det kommer til stykket!

eden

Give away II

2011-02-25T12:13:00.004+01:00

I anledning af min forestående kæresteweekend med Ham om 1 uge, sætter jeg disse håndjern på højkant.
De var det første legetøj, jeg nogensinde købte for mange, mange år siden. Dengang hvor jeg længtes efter noget, jeg ikke vidste hvad var..

De er smadder ubehagelige at have på, hvilket jo i den grad taler til deres fordel :)
Der følger 2 nøgler med, og selve håndjernene er diskrete og uden distraherende plys og andet vanilla-gejl.

Det kan anbefales at lægge dem i fryseren. Er især forfriskende på en varm sommeraften..

Vi har kun sjældent brugt dem, da vi kun bruger manchetter, reb og kæder.

For at deltage skal du registrere dig som fast læser og igen prøve at skrive, hvorfor du læser med hos mig :)

Jeg finder en vinder søndag d. 6/3, når jeg igen har hænderne fri...og diskretion er en selvfølge.

eden

Skriiiiiiig!

2011-02-25T10:29:00.006+01:00

Drømte i nat at jeg var tilbage i mit liv før S/m og skulle dyrke vanilla resten af livet.

eden

Hele 2 svar :)

2011-02-06T18:24:00.003+01:00

Jeg fik jo hele 2 kommentar til min Give away, og jeg er tilfreds :)
Trak helt efter bogen lod mellem de 2 navne - hvoraf den ene er min nyeste tøse-krea-kaffe-veninde - og lilleQ kom i hænderne.

Nu skal jeg så bare bede om en mailadresse...

eden

Give away

2011-01-30T09:42:00.006+01:00

TILLYKKE LILLEq :)

Jeg vil afprøve et eksperiment herinde.

I mit daglige liv er jeg meget glad for at sy og lave håndarbejde...ja være kreativ - og derfor følger jeg en del kreative blogs.
Her er det meget populært at lave Give away`s, hvor man udlodder en ting - stof, tøj eller symønstre :) - til en af de, der lægger en kommentar på indlægget.

Det vil jeg prøve her.

Med legetøj :)

Det er faktisk slet ikke gennemtænkt, for hvordan gør jeg det, uden at man mister den anonymitet, man har som læser her?
Og hvordan værner jeg om min?
Jeg kan jo sagtens putte præmien i en kuvert, men det kræver at I har tillid til, at jeg ikke gør mere ved jeres adresse end at skrive den ned og derefter glemme den :)
Jeg kan ikke andet end at sige, at jeg ikke er interesseret i at skade nogen.

Og hvad hvis I slet ikke er med på ideen?
Jeg har mange læsere hver dag, men det kan også tænkes, at denne event falder til jorden.
Det må jeg tage med :). Jeg kan rumme en fiasko.

Og nu til Le ting:

Jeg har denne søde lille lækre pisk, som er købt i S/m-shoppen i Kbh.
Den er brugt ganske få gange, så den er endnu ikke slidt blød :)
Den kan ligge i en taske og er sort og flot
Der er garanti på striber :)

Kriteriet for jeres kommentar er, at I skal skrive, hvorfor I følger min blog, og hvad det giver jer.
Jeg har selvfølgelig brug for en mailadresse til jer...
Jeg vil så trække lod blandt alle kommentarerne ( håber der kommer mere end 1..)..og så får den pågældende pisken.
Hvis det bliver bare en lille succes, er der manchetter, håndjern og lidt andet godt på vej en anden god gang...

eden

Forslag

2011-01-29T13:33:00.001+01:00

Tror jeg vil gøre hæve/sænke-borde til masochist-standardudstyr.

Især når man har fået smæk og kun har en hård kontorstol ved sin bærbare.

eden

Prototyper II

2011-01-29T13:29:00.003+01:00

Var inde i en sexshop med Ham.
Gik rundt og kiggede på varerne.

Manden bag disken så os an og sagde til mig, mens han nikkede mod Ham:

"Man er nok ude og købe ind til Slaven"

Mon jeg skal arbejde på mit kropssprog?

Og dog :)

eden

Nedtælling

2011-01-24T19:28:00.002+01:00

Om 4 dage ( 4 som i FIRE )har Han og jeg aleneweekend.

Jeg elsker min dagligdag, og jeg elsker rutiner og hverdag, men jeg elsker også vores oaser.

Vi har ikke de store vilde planer om dit og dat - men vi ved, at der skal leges!

Jeg trænger.

Jeg trænger, som man hungrer efter en cigaret ( er ex-ryger på 6. år ), jeg trænger, som man har lyst til jordbær, når man er gravid.
Jeg trænger til at blive forløst. Få orgasme mellem ørene også...

Vi har masser af leg i hverdagen. S/m er ganske enkelt min måde at dyrke sex på. I større eller mindre grad.
Men nu skal der dyrkes redskabs-S/m :)

..og da jeg vågende i morges, lagde jeg mærke til, at der er kommet en ekstra krog i loftet over sengen...

eden

Selv masochister får vand i kælderen

2011-01-18T16:58:00.001+01:00

..og det er der altså ikke noget frækt ved!

eden

Smæk eller støvsugning?

2011-01-07T12:35:00.001+01:00

Hmm...havde 2 timer alene sammen.

Pyt. Idag vandt støvsugningen. Det skal jo gøres.

Glæder mig til i aften :)

eden

Prototyper

2011-01-04T08:08:00.005+01:00

I min færden rundt i Universet - det være sig i cyberspace eller i den kødelige verden - støder jeg ofte på det udtryk, som af mange bliver kaldt den typiske m-kvinde, Sadist, en særlig måde man skal udtrykke sig på, se ud på, og der er også ofte en dresscode for de forskellige roller.

I klubmiljøet vrimler det med Sadister i læderbukser, veste, cowboyboots og kæder.
..nå ja..det går mange mandlige masochister/submissive vel også i.

Kvinderne er ofte klædt i sorte nylonstrømper, har høje hæle på, korset og korte nederdele. Røde munde. Halsbånd.

Det respekterer jeg.

Der er selvfølgelig undtagelser, men ofte markeres der et tilhørsforhold via tøjet. Tilbehøret.
For mange er en del af det at være til mere, også at være klædt på en vis måde.

..og for enkelte jeg har mødt, har det hele siddet i tøjet..

Jeg har en anden vinkel.

Vi har også korsetter, læderveste, stiletter, men for mig er det kun pynt.
Det kan i enkelte situationer være et krydderi, og i nogle klubber et must for overhovedet at blive lukket ind.

Det samler støv

For mig ligger overraskelsen, underkastelsen, respekten i noget helt andet.
I den mentale del, hvor intet er, hvad man tror, det er...

Jeg synes da bestemt at Han,og andre Hanner..:), er flotte, når de er klædt ud - ja beklager udtrykket - i læder og sort.
Men for mig er det overflødigt. Noget gejl.

At se Ham i sweater og vintertøj og vide, hvad ingen ved, hvad den familiefar med varme øjne, han er i stand til at gøre ved mig.
Hvad han forventer. Og er til.
At de hænder, der hugger brænde og binder børnesko, de kan binde andre ting..

Og det gør noget ved mig, at jeg signalerer noget helt andet. At der under blomstrede nederdele og vinteruldsokker gemmer sig en kvinde, der vil mere...

Dermed ikke sagt, at jeg ikke gør noget ud af mig selv. Og ikke nyder at gøre mig smuk for Ham.

Jeg får bare ikke noget kick af at iføre mig noget bestemt.

Jeg tænder på ikke at iføre mig noget bestemt.

eden

Lige ved hånden..

2010-12-26T18:44:00.003+01:00

Vores sofaer består af 3 brikse sat sammen, for vi mangler altid siddepladser :)..og madrasserne bliver på god gammeldags vis holdt oppe af lameller.

I julens løb er der blevet hoppet og siddet meget i sofaerne, og een af lamellerne røg så ned.

Den er ikke sat på igen - nu står den nede ved sengen, hvor jeg ligger undergravet af influenza, for den kan altså noget...

Den slår på en fast, dump dejlig måde lidt ala en taws, der trænger igennem både feber og lommetørklæder..og så er ikke iøjnefaldende :)

..og sikke en lyd..

Kan man godt være selvforsynende S/m´er?

eden

Det er juledag

2010-12-25T16:23:00.004+01:00

..og Mor fik sex til jul :)

Fantastisk glædelig jul fra

eden

Umuligt at skille ad

2010-12-20T05:50:00.002+01:00

Skrev i mit allerførste indlæg, at dette er en blog om S/m, Universet og seksualitet, og at mit liv ellers ikke ville blive nævnt.

Hvor godt er det så lige gået???

Kan vist godt konkludere, at de 2 ting, hvor forskellige de end er, ikke kan skilles ad.

Rar fornemmelse :)

eden

7 år!

2010-12-19T17:11:00.003+01:00

Han og jeg nærmer os vores 7 års dag.
Vi mødte hinanden på noget så glamourøst som Valentines day år 2004.

Sætter min lid til, at den berømte 7 års-krise ER klaret :)

eden

Undercover

2010-12-17T19:44:00.002+01:00

I vores familie med mange børn og legekammerater og familieliv og højtlæsning og børn i sengen og forældrearrangementer og kagebagning..og..og..der kan det ofte ( læs altid ) være svært at få sneget lidt Univers ind - og med en teenager i huset er det ikke blevet nemmere, for nu har vi ikke aftenerne mere...

Så det med at sove med manchetter på, have legetøj ( og her mener jeg ikke det fra Fætter BR ) i sengebordet eller montere ting og sager i sengen, det kan bare ikke lade sig gøre!

Så er det, at vi er nødt til at være kreative med de ting, vi omgiver os med, og her der det så, at mit dejlige store turkis multi-mom halstørklæde kommer ind i billedet.
Det er syet sammen og kan snos fire til fem gange om halsen på mig, og så kan det så også andre ting...

...det kan nemlig binde mine hænder sammen på ryggen og samtidig ligge om min hals.
...det kan nå mine fødder og hænder på samme tid.
...det kan blindfolde mig og binde mig på samme tid.

...og på 2 sekunder kan jeg forvandle mig til Mor igen, der bare har det på i sengen, mens jeg læser og ser tv-avis og laver madplan.

Juleønske II

2010-12-17T19:42:00.003+01:00

eden

Mon julemanden handler i Wolford?

2010-12-08T19:41:00.002+01:00

HAR været sød :)

eden

Sko eller skulptur?

2010-12-08T17:41:00.004+01:00

...de er da fantastiske :)

De er udformet af den israelske designer Kobe Levi.

Der er flere her:

http://kobilevidesign.blogspot.com/

eden

Ikke godt nok

2010-11-29T05:29:00.001+01:00

7 indlæg i dette år, og lige om lidt er det december..

Det kan jeg godt gøre bedre :)

eden

Den lille forskel...

2010-11-26T18:46:00.003+01:00

...som bare slet ikke er så lille endda.

Prøv at se for jer, hvordan I har forklaret de indviede af jeres venner om det, at I er til S/m. Og jeg mener ikke bare sådan spice-it-up-hygge-dasken, men S/m som en livsstil, et behov og en trang og nødvendighed.

Hvilke ord brugte I til at beskrive, de følelser S/m indeholder for jer - og hvordan forklarede I forskellen på det at blive slået eller slå sig med den smerte, man føler, når man leger?
Med den dybde og de følelser det medfører?

Alle os fra Universet har med sikkerhed også mødt de fordomme, der følger med det, at være til noget mere - og forskellen mellem før, man erkendte det og efter, den er jo soleklar for os.

Jeg har mødt fordomme. Jeg har også mødt forståelse og rummelighed. En tidligere veninder udtrykte endda, at jeg fandt mig selv og roen, da jeg "sprang" ud af vanilla-skabet.
Men jeg har også mødt bemærkninger som, at jeg ikke kunne være helt normal, var psykisk syg eller sågar en freak, der tilsyneladende tændte på vold og grænseoverskridende adfærd?? - og overfor disse udtalelser og mennesker, er det svært at beskrive, hvad der er så fantastisk, for det er jo så logisk, at det bare er fantastisk?

Men det sidste 1½ år har for mig bevirket, at jeg for første gang helt ind i knoglerne kan mærke, hvor stor forskellen er på S/m og så det at opleve overgreb.
Det kræver jo, at I kære læsere, har fulgt med her i mit Univers, men jeg har virkelig fået en indsigt i, hvori den største forskel ligger:

Det kan siges med 1 ord:

TILLID.

Ja - selvfølgelig skal man have smag for S/m, man skal have defineret lidt roller, og bla bla bla - men intet af dette kommer i spil, hvis der ikke er....tillid!

Jeg har jo - so to speak - været dobbelt ramt, fordi den der udførte overgrebet, også var Ham. Min Herre. Min mand. Min dengang knap så gode halvdel :)
Så det menneske, jeg viste den største tillid i verden, var også det menneske, der fuldstændigt smadrede den.
Det sted, jeg skulle være allermest tryg, var med eet det sted, hvor jeg var allermest...det modsatte.

I sidder allesammen og nikker og tænker, at selvfølgelig er tillid det centrale, og selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan den fysiske og psykiske dominans udøves,alt efter om der er tale om overgreb eller leg - men nu hvor jeg har stået i begge situationer - og er kommet ud på den anden siden, så har den STORE forskel aldrig været tydeligere for mig.

eden

Op til overfladen

2010-11-07T21:07:00.002+01:00

Det går godt!

Efter en periode med total nulstilling af både samliv og psyke, så går det nu rigtig godt.

Jeg er glad igen, og jeg er glad for vores liv. Jeg er igang med et forløb, og Han er færdig med sit, og det hjælper altså.

Vi har sex, og vi har god sex.
Vi har ikke lange seancer, men vi har elementer..I ved..en hånd på struben, kontrol af åndédræt, smerte..

Vi kaster ikke om os med kontrakter og bøger og vilde oplevelser, men vi er sammen...sammen som i sammen.

Vi er ved at planlægge 1½ døgn sammen alene. Hvor der måske skal ske lidt.
De sidste dage, vi var alene, der sov vi. Så film. Spiste. Gik ture med hunden. Sov med katte på dynen.

Nu er der vist råd til lidt af det sjove igen...

eden

Undskyld

2010-05-16T12:53:00.004+02:00

Hvis der stadig skulle være nogen læsere af denne blog tilbage, så skal jeg dybt beklage den retning, indholdet har taget.

Jeg erkender, jeg klynker, taler parforhold, har krise, og det bliver tilsyneladende bare ved og ved. Og hvornår er nok nok??

Men det er en side af min identitet som fuldblods S/m-Kvinde, og måske en dag, der igen kommer indlæg om noget seksuelt?

eden

Udeblivelsen af et skænderi?

2010-05-16T12:40:00.003+02:00

Jeg kan ikke huske, hvornår vi begyndte at skændes.
Egentlig har vi nok skændtes løbende i alle de 6 år, vi har været sammen, og jeg har altid set det som et udtryk for, at vores forhold var? kraftfuldt og lidenskabligt.

Uden dale ingen bakker og ingen ekstase uden antiklimaks.

Men jeg er grufuldt klar over, hvornår vi er holdt op med at skændes - og vel og mærke ikke fordi, tingene bare kører.

Vi er nemlig i denne tid stoppet med at skændes.

Det skyldes nok mest mig.
Jeg vælger bevidst ikke at gå ind i noget. Jeg prøver ikke at tale om noget metafysisk men holder mig til det daglige og jordnære. Praktiske.

Mellem os er der nu et stort tomt rum, der før var fyldt op med skiftesvis lykke og vrede, og jeg havde aldrig troet, jeg ville savne en god gammeldags konflikt...

Men jeg ser ingen nytte i at tale om os og vores problemer, for den sti er trådt flad, og når jeg vover det, så føles det som en øm syreflad muskel, der bare skal have ro.
Jeg orker faktisk ikke.

Når jeg ligger i vores seng om aftenen, så ligger jeg og forestiller mig, at Han vender sig mod mig og holder mig hårdt ind til mig.
Jeg længes efter, at han fortæller, at han ikke kan leve uden mig.

Men det er jo nok fordi, at det kan han godt...

Jeg er træt, og jeg undgår de mere tunge emner, for jeg er træt af at bruge al min energi på det, så der intet er tilbage til mine børn.

At vi så lever i et følelsesmæssigt vakuum, det er en ejendommelig livsstil, men jeg kan mærke, at jeg koncentrerer mine ressourcer omkring det, der bare skal fungere..

Ligesom når man fryser, så regulerer kroppen varmen omkring de vitale organer.

eden

Har det ingen ende?

2010-05-15T21:43:00.002+02:00

Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på og længes efter Universet.
Der er et stort hul i min mave, der bare gror indad..

Han og jeg er som altid, men S/m er ikke en del af vores liv i øjeblikket, og ingen af os tager initiativet til noget mere..mere..

Jo - der har været masser af grunde til stilstand: Nyt job, sygdom i familien, stress, problematikker omkring børnene etc.
Men hvor jeg før hele tiden fik energi af os, det og Universet, så er der nu bare dag på dag..

Men jeg savner det så inderligt, og på trods af, at jeg elsker ham inderligt, så er jeg begyndt at fantasere om...noget andet? En anden?

Selve den tanke er ved at skræmme livet af mig.
Har alle kampene været forgæves?

eden

Award

2010-02-21T11:12:00.001+01:00

Jeg vil gerne takke for de 2 nomineringer, jeg har fået. Det betyder så meget :)

Jeg har også et indlæg i støbeskeen, men har lidt problemer med at få links til at virke her...

Arbejder på sagen.

eden

Blufærdighed

2010-01-02T11:06:00.006+01:00

Jeg har taget et, for mig, rigtig stort skridt og sat et billede af mig selv, eller lidt af mig, på min profil. Det er så meget, jeg tør kaste mig ud af min anonymitet visuelt online so far..og nok alt i alt.
Lidt pudsig tilgang, når jeg samtidig længes efter at integrere min seksualitet med mit civile liv - men det er et spørgsmål om kontrol med hvem, der kigger med her...

Jeg har også tænkt meget over det med at beskrive vores lege og seancer i ord her på bloggen.
Det er ikke fordi, jeg har svært ved at skrive seksuelt, og jeg nyder også at læse om andres oplevelser helt ned til sidste saftige punktum - men når jeg selv forsøger, så virker det bare så ..tomt..så tamt..og ordene kan slet ikke beskrive det fuldt ud: Vores lyst, min liderlighed, mine ord og bevægelser - de befinder sig bare ikke særlig godt på tasterne.

Så mon ikke jeg bare forbliver oppe i den tynde luft, kredser lidt om den varme grød og lader jeres fantasi klare resten?

(..hvad angår vores nytårsnat, så forholder det sig så fantastisk, at vi faldt i søvn inden midnat som den ferieramte børnefamilie, vi jo også er..)

eden

Kontrakt II

2010-01-02T10:57:00.002+01:00

Meget passende og metaforisk helt perfekt blev min nye kontrakt færdiggjort og underskrevet i går aftes - 1. januar 2010. Bedre udgangspunkt for et helt nyfødt år kan vist ikke ønskes.

Det er rart at være det sted igen, men jeg havde ikke den samme følelse af andægtighed som ved første kontrakt. Mere end selvfølgelig følelse - en følelse af at sådan skal det være, af at komme hjem?

Samtidig er den lille sorte læderbog, jeg i sin tid købte til formålet, også kommet i brug igen.

Det er rart.

eden

2010!

2009-12-31T16:26:00.005+01:00

Her i hjemmet er de langskaftede stiletstøvler støvet af i dagens anledning, der er lagt en smuk makeup, og vi har allerede skålet hemmelighedsfuldt over det første glas.
I nat skal spanskrøret i brug - og så bliver det jo ikke meget bedre på en nytårsnat.

Jeg vil ønske jer alle en pragtfuld nytårsaften og et 2010 med en masse S/m.

Jeg har ihvertfald en del at indhente..og en smertetærskel at genopbygge. Er blevet lidt pivet...

eden

Så er vi tilbage :)

2009-12-25T22:56:00.004+01:00

Julen er hjerternes fest, og hos os i mere end èn forstand:

I løbet af de sidste 5 måneder har vi kæmpet os igennem den ene udfordring og prøvelse efter den anden med det fælles mål for øje at finde os. Igen.
Vi har skiftesvis været enige, den stærke, den ydmyge, fjender, elskende og dybt ulykkelige.

Og nu er det lykkedes: en ny kontrakt er undervejs, lysten er i lys lue og jeg føler mig igen hel. Og ikke så lidt klogere på Ham og mig. Og os.

Det var den bedste julegave, jeg kunne tænke mig.

..og i morgen fylder jeg 36.

eden

Nervøsitet

2009-11-20T15:51:00.002+01:00

I morgen har Han og jeg vores første aften og nat helt alene sammen, siden vi har gennemgået vores svære tid.

Jeg har med vilje ikke de store forventninger og planer om andet, end at vi skal være sammen.

Så må vi se, hvad der ellers kan opstå.

Indtil da er jeg faktisk helt alene hjemme, for alle børnene bliver spoleret af bedsteforældrene, og Han er i Odense.
Skal vågne op alene i det store hus.

Glæder mig.
Både til bare at være mig i aften og så i morgen til at være OS!

eden

Jeg elsker Leif Sylvesters billeder

2009-11-11T17:50:00.000+01:00

Og så lidt lomme-filosofi

2009-11-11T17:22:00.004+01:00

Havde en samtale på msn i aftes, hvor jeg med eet fik set en sammenhæng mellem mit metafysiske forhold til det at være eden og så det gode gamle gymnasie filosofi-pensum.

De fleste kender vel Platons hulelignelse:

Citat:

"Man skal forestille sig en hule forbundet til verden udenfor af en lang gang, som er så lang, at dagslyset ikke kan trænge ind. Med ansigtet mod hulens bagerste væg, og med ryggen til indgangen, sidder en række fanger. Ikke nok med, at deres kroppe er lænket fast, de kan heller ikke bevæge hovedet og kan altså hverken se hinanden eller ned på sig selv.

De kan kun se væggen foran sig. Sådan har det været hele livet, de kender ikke til andet.

I hulen bag dem er der tændt et stort bål. De ved ikke, at mellem dem selv og ilden er en mandshøj mur, og at folk på den anden side af den mur bærer ting frem og tilbage på deres hoved. Skyggerne af objekterne kastet på den væg som fangerne kigger på, mens stemmerne kastes tilbage. Vi skal nu forestille os, at de eneste ting som fangerne overhovedet sanser og erkender i deres tilværelse, er disse skygger og ekkoer. Derfor antager fangerne selvfølgelig, at disse skygger og ekkoer som virkelige, og deres tale om erkendelse referer til dem.

Hvis nu en af fangerne kunne gøre sig fri af lænkerne, ville han være så forkrampet af fangenskabet i halvmørket, at bare det at vende sig ville være smertefuldt for ham. Bålets direkte lys ville blænde hans øjne. Han ville være så forvirret på stående fod, at hans første ønske ville være at vende tilbage til væggen med skyggerne og sin egen forståelige virkelighed. Men efter en tid vil hans øjne se klart. Og han vil nu se virkeligheden, og han vil forstå at det han før så som virkelighed kun var skygger af den egentlige virkelighed. Her vil nogle mennesker stoppe og ikke gå videre af angst for hvad det der gør så ondt er. Mens andre ville hige efter det ukendte, for at udforske det.

Hvis han oven i købet blev trukket ud af hulen til dagslyset, ville han være så blændet af lyset og forvildet, at der ville gå lang tid før han kunne se og forstå noget. Hvis han så vendte tilbage til hulen ville han igen blændes, denne gang på grund af mørket. Og alt, hvad han her ville fortælle de andre fanger, ville være uforståeligt, fordi fangernes sprog kun referer til skyggerne og ekkoerne. Den pågældende fange ville derfor sikkert helst blive i lyset og aldrig vende tilbage til mørket"

Se - det er da filosofi, man kan forholde sig til.

Det er sådan jeg har det.

Mit liv før, jeg erkendte, jeg var til mere - var med ryggen til.

Aldrig mere skal jeg ind i mørket.

eden

Kujon

2009-11-07T15:35:00.002+01:00

Jeg turde ikke!

Havde ingen problemer med selve parforholdsdelen - men da jeg kom til tidspunktet, hvor det passede ind med bdsm-betroelsen, lod jeg det forpasse.

Er ikke klar endnu.

eden

Integration

2009-11-05T19:24:00.002+01:00

I aften tager jeg et skridt imod at integrere mine to verdener: Universet & dagligdagen.

Jeg får en god veninde på besøg, en veninde der har fulgt vores krise på næreste hold pr. sms og telefon den sidste uges tid, men jeg har haft svært ved helt at sætte hende ind i mine tanker og følelser, fordi jeg ikke kan sige det hele...

Det fornemmer hun helt klart, så jeg har besluttet, at jeg fortæller hende om eden. Og hvordan han også er Han.

Jeg tror, at hun vil acceptere det, men jeg er nu også noget spændt på udfaldet.

Hun er mor til en af mine døtres skoleveninder, og det er helt sikkert, at de kommende forældremøder aldrig bliver det samme...

eden

Smukkere bliver det næsten ikke

2009-11-04T20:18:00.000+01:00

Tankevækkende nostalgi

2009-11-03T19:57:00.004+01:00

Kan I huske tilbage i midten af 90`erne, hvor der var et snikke-snak-tema-program, der hed Pandoras Æske?

Jeg husker tydeligt, at det en aften handlede om et S/m-par, og om hvordan de håndterede deres seksualitet i en dagligdag med store børn.
Det gjorde stort indtryk på mig, at hun beskrev, hvordan manden kunne piske hende til 7-8 orgasmer på en aften - og når de ikke ville forstyrres, stillede de en kande med vand ude i køkkenet eller uden for deres dør, og så vidste børnene, at de ikke skulle forstyrre.

Jeg levede dengang i mit første lange vanila-forhold og kedede mig helt eventyrligt.
Kunne blot ikke sætte ord på det, der manglede, og regnede med, at sådan skulle det jo så bare være...

Jeg havde dog aldrig forestillet mig, at jeg ville ende med at leve som det par.

..lige på nær det med vandkanden altså...

eden

Kære alle

2009-11-02T20:08:00.004+01:00

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gøre det klart, hvor dybt taknemlig jeg er for alle jeres reaktioner på mit seneste indlæg.
Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg har kunne bruge noget i hvert eneste eet!

Jeg er kun blevet bekræftet i, at mellem dybtfølte S/m-ere, er der et uudtalt bånd af forståelse og rummelighed.

Jeg ville ønske, jeg kunne takke jer alle "personligt", for det har været en fantastisk hjælp - og her mener jeg både de personlige beretninger samt den mere saglige rådgivning.
Fantastisk!

Jeg skulle have skrevet langt før men var ikke klar..

Update

Jeg vælger min mand til! Os til.

Jeg har taget kontakt til det rådgivningscenter, hvor Han er tilknyttet. Som en del af deres tilbud har de også ressorucer, der kan tilbydes mig. Fjollet nok har jeg vidst det hele tiden, men jeg har tænkt denne problematik som en isoleret del i vores forhold, som Hans problem alene og ikke som en gnist i kombinationen Ham og jeg.
Hermed mener jeg absolut ikke, at hændelsen kan undskyldes men blot forklares - og vælger jeg Ham til, så vælger jeg også at medvirke som en aktiv del af den proces, det er at genoprette tilliden mellem os. Genoprette balancen.

Jeg har råbt og skreget de sidste par dage. Været modbydelig og bitchet. Fortalt at jeg hader ham! Foragter ham! Aldrig mere kan få tillid til ham. Drømmer om fremmede piske og at han kan rende mig...

Og jeg har grædt, mens jeg kørte bil. Vendt om på vej til arbejde, for jeg kunne ikke møde mine medarbejdere med røde øjne og ude af stand til at være til..

Og i takt med udrensningen, har jeg fået plads til at inhalere fornyet lyst til os.

Han har fortalt mig, at han aldrig er mere kontrolleret, end når vi leger, og det har på en sær måde beroliget mig.

Jeg har aldrig elsket en mand så højt, som jeg elsker Ham, og på samme vis som jeg ville deltage i en rehablitering efter alkoholmisbrug, gambling etc - ja så har jeg valgt også at deltage i denne proces.

Jeg har en formodning om og en forventning til, at disse sten på vejen, dette forholds dramatik, også er en del af det, der gør det værd at kæmpe for.
Lige så dybt ulykkelig han kan gøre mig, lige så top lykkelig gør ham mig jo også.
Men indrømmet: jeg drømmer også snart om en stabil periode, hvor vores roller og følelser ikke konstant kommer i spil.

Og lige en indskudt bemærkning: den jobmæssige side af problematiken er forlængst bragt i orden, hvilket har medført et karriereskift samt videreuddannelse efter 10 år i byggebrancen. Jeg har fuld forståelse for, at det for mange mænd frembringer ur-instinktiv-uro at miste forsørgerrollen.
Nå ja - men det er vel ikke løgn?

Men kogt ned har jeg erkendt, at dette er en udvikling, vi skal gennemgå sammen. Parallelt og tilsammen. Men jeg har også gjort Ham det klart, at skulle noget lignende ske igen, så giver jeg op.

Forhåbentlig levner denne blog snart plads til lidt seksuelle eskapader og ikke blot en soap af konfliktløsning og kønnenes kamp :)

eden

Jeg har brug for jeres hjælp

2009-10-30T23:49:00.008+01:00

Overskriften siger det hele - og nu rækker jeg ud efter jer, der måtte læse med her - I der ved, hvordan det er, at være til lidt mere...

Udover at have været tvunget til en virkelighed af sorg og angst vedrørende min mor ( der er i bedring ), så har jeg ikke været åben herinde omkring en skelsættende episode mellem Ham og jeg.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor, jeg ikke har skrevet om det før, men jeg er kommet frem tid, at det skyldes 1 ting primært.

Jeg skammer mig.

Forløbet er som følger:

I sensommeren oplevede jeg, at Han var voldelig overfor mig.
Ikke i en seksuel situation men på en ganske almindelig sommerdag.

Det varede sekunder, og alt var ændret.

Vi var i haven og rydde op.
Jeg gik i skuret og nussede frem og tilbage, hvilket medførte en lidt spydig bemærkning fra Ham, som gjorde mig ked af det.
Jeg orkede ikke et skænderi og gik ind i køkkenet.
Han gik efter og råbte af mig, hev i mig, kaldte mig grimme ting, sagde jeg ikke skulle gå væk fra ham på den måde.
Han holdt mig fast. Skubbede mig.

Jeg blev bange og løb som et forskræmt dyr ud i haven igen, mens han råbte af mig.
Jeg var ydmyget, ynkelig.

Jeg græd. En af mine døtre så, jeg græd.

Der gik ikke 2 sekunder, så var Han der - sagde undskyld.
Kunne se han var forskrækket. Bange for sig selv.

Jeg kunne ikke have ham. Jeg bad ham gå.

Jeg fik samlet mig selv op den dag. Så ham i øjnene og bad ham søge hjælp. Hvilket han har gjort.
Klassikeren blev sagt: Det sker ikke igen.

Jeg tror ham ikke. Jeg vil gerne.

Han har søgt rådgivning. Angrer hver dag. Erkender at 2 fyringer i denne finanskrise havde ændret ham. Gjort ham bange.

Men hver gang, vi har en uoverensstemmelse, så er tanken der.
Sker det igen?

Og han føler det som en syl i hjertet, når han ser mit blik flakke.

Men hvad kan jeg gøre?

Jeg skammer mig. Jeg sørger. Jeg forsøger at glemme. Jeg kan ikke glemme.

Jeg har aldrig været så lykkelig som i tiden op til, hvor vi endelig havde fundet hinanden, og jeg skrev under...

Og så hev han mig i armen, råbte af mig og hev os ned fra det lykkelige sted til et grumt sted, hvor jeg ikke er tryg mere.
Og jeg hader ham for det.

For ikke alene er vi et par, der har hinanden - men vi var også en treenighed: Den Elskede, tøsen og tilliden.

Hvordan skal jeg nogensinde turde give slip igen?

Her sidder jeg, en veluddannet og velfungerende kvinde, der altid har haft alle de kloge svar, når det kom til overgreb på kvinder - og nu sidder jeg selv i til knæene: skammer mig, elsker ham, er utryg og aner ikke mine levende råd.

Og alting er ikke så sort/hvidt, som når man ikke har været her...

Jeg savner det, vi havde, og jeg aner ikke, hvordan og om vi får det tilbage.

Jeg kan ikke undvære S/m. Vi har forsøgt at elske siden da, og jeg kan ikke vanilla, og når vi så har forsøgt med mere, så kan jeg ikke...

Et par gange har 80`er filmen "I seng med fjenden" strejfet mine tanker, for det er sådan, jeg har det. Beklager klicheen.
Og jeg vil så gerne glemme og tilgive og komme videre og genvinde...

Men den trygge hule er ødelagt, og det menneske, som altid burde ville mig mit bedste, han har gjort mig ondt.

Der er intet i hele Universet og verden, jeg ønsker mere, end at være sammen med Ham, men jeg er begyndt at tro, det ikke bliver sådan.

Jeg drømmer om fremmede Herrer med fast hånd og tryg favn hver eneste nat.
Og aldrig har der været så langt over midten af sengen.

Skriv til mig, tal til mig, drik kaffe med mig - for jeg savner at kunne drøfte det med andre.

I er de første, jeg betror mig til. Ingen jeg kender vil kunne forstå dilemmaet, og det kynisk ironiske i, at jeg er til smerte og dominans - og samtidig reagerer sådan over dette. At det intet har med hinanden at gøre, at S/m er det mest respektfyldte, der findes, at at at..

Eller måske undervurderer jeg dem?

eden

Time out

2009-09-23T16:36:00.002+02:00

Min mor er blevet syg.
Alvorligt.

Derfor går jeg lidt på stand by herinde - ja det har jeg jo været et stykke tid allerede.
Har ikke rigtig overskud til det store ud over det basale.

Håber virkelig der er lidt plads til mig i blog-Universet, når jeg vender tilbage.
For det gør jeg.

Mange tanker

eden

Døgnet har for få timer

2009-08-30T19:26:00.003+02:00

Har ellers engang svoret, at min dagligdag ikke skulle berøres i denne blog, men den sidste tid gør det næsten umuligt.
Hvis blot døgnet var udstyret med 5-6 bonus timer, eller man ikke behøvede nattesøvn, så var der masser af tid til 2 fuldtidsjob, videreuddannelse, børn, venner, familie - og ikke mindst masser af S/m.

Men virkeligheden er jo desværre sådan, at i perioder er der kun plads til et elementære i et familieliv og ikke alle bonus-glæderne.

Men så kan jo høste frugten af et 24/7, hvor man kan pakke lysten ind i et blik, en bevægelse eller en sms....men indrømmet: der er lavvande i de vildeste udfoldelser i denne tid.

Hvor er vi normale :)

Men seksuelt har vi opdaget nye facetter:

Jeg har altid været i stand til at opnå mange orgasmer i træk. En evne der er kommet med alderen, og som overbeviser mig om, at sex blot bliver bedre med alderen.
Indtil for nyligt var jeg af den overbevisning, at det var en evne forbeholdt kvinder. Men det sidste stykke tid har min Elskede kunne opnå flere orgasmer i samme seance og med kort interval.

Fantastisk at opleve og meget, meget pirrende!

Glæder mig allerede til han kommer hjem i aften - bare ved tanken....

eden

Råderum

2009-07-28T22:56:00.005+02:00

At finde pladsen til Universet midt i 3 ugers familieferie, det er en udfordring af de større.
Tiden alene er minimeret, og det sender fantasien på overarbejde.

Men hvor er jeg lykkelig for vores nye liv.
Ja for sådan føler jeg det.
Vi skal begge finde de rammer, vi skal agere inden for, men alt i alt går det bedre, end jeg havde turde håbe på og drømme om.
Jeg føler, vi har skabt os vores eget private og intime parallelUnivers, hvor ord er overflødige.

Vi har ændret os.
Jeg glemmer ofte de nye regler, pjatter og dykker ned i dagligdagen - men Han ser og husker. Jeg ved også, at han skriver ned.
Og straffen falder på opfindsomme måder.

Prøv at forestille jer en køretur på 2 timer med bilen fuld af børn og voksne - 7 i alt. Min Elskede og jeg på forsædet.

What to do?

Jeg fik besked på at sidde helt almideligt men med hænderne ned langs kroppen og bag selen. Når jeg glemte det, var hans hånd der med de samme og klemte mit inderlår - hårdt og kortvarigt.
...jeg HADER, når han bruger mine inderlår...

Først fandt jeg stillingen ubekvem, men efter et par niv og med sløv ro i bilen, faldt jeg ind i en slags tilstand af varme og tryghed og tilstedeværelse på et andet niveau, hvor jeg fornemmede Ham og mig på en ny måde.
En ny forbindelse.

Min Elskede - han er så lidenskablig, som jeg aldrig har set ham før.
Aldrig har han været så liderlig så ofte.
Jeg bliver vækket om natten, når han behøver mig og min søvnige krop, og hans åbentlyse lyst vækker mig på så mange måder...
..det har han aldrig gjort før..

..når jeg kigger ned, kan jeg se ham for mig smile...
..når jeg støvsuger under sengen, har jeg bagefter erfaret, han har betragtet mig.
..når jeg retter ind, uden at vide han ser det, så er hans glæde efterfølgende MIN glæde.
Det er jo fantastisk.

Den seneste måned har været den hårdeste for vores forhold, og jeg er stolt over, at vi har gennemlevet den tid sammen og erkendt, at vi nu var klar til endnu mere.
Vi er jo basalt set bare mand og kone!

eden

Tasken

2009-07-23T22:01:00.003+02:00

Vi har vores legetøj i en anonym sort sportstaske herhjemme: Praktisk når man skal i klub og skal have lidt med..og nem at skjule for nysgerrige børneøjne.
Og kun øvede øjne kan genkende det, der stikker op, som fiberstang og spanskrør...

Som det er nu, der står den i et kælderrum, for vi har ikke skabe i soveværelset.

Vi har talt om, at vi vil prøve at lokke den skønneste trækiste ud af mine forældre, som står i deres sommerhus. Den er smuk - og har nøgle!
Så kan vi have alt, vi skal bruge i soveværelset.

Jeg kan huske, da jeg i sin tid som single vovede mig ud i klubmiljøet, hvordan jeg undrede mig over, at alle de andre gæster slæbte tasker med.

Jeg syntes, det var mærkeligt, når man bare skulle lidt ud....

Jeg blev hurtigt klogere.
Nu ved jeg godt, hvad en taske i Miljøet betyder.

eden

En ny æra

2009-07-22T19:10:00.003+02:00

Så har jeg skrevet under på kontrakten.

Sommerfuglene baskede rundt i min mave, og jeg var også nervøs. Fniser måske endda lidt tåbeligt, når min Herre smiler til mig.

Lige nu sidder jeg i mit sofahjørne og har behov for at fordøje dette skridt.

Det er jo ikke bare noget, man sådan lige gør hver dag...

eden

Babysteps

2009-07-20T19:07:00.012+02:00

Det er hvad vi tager i øjeblikket.
Et lille skrdt ad gangen. Og engang imellem to tilbage.

Det går godt. Og taget i betragtning, hvor meget til tælling vi har været sendt, så går det fantastisk.

Lad mig pøve at beskrive vores rejse, som den har set ud indtil nu.

Vi gik i bogstavligste forstand fra at være milevis fra hinanden til at tale sammen igen på et par sekunder.
Da Han erkendte, at han aldrig helt gav slip af angst for at slippe sine drifter helt løs.
Og jeg råbte at det eneste, jeg ønsker er, at Han gør det.
Og han svarede, at jeg er den eneste, der kan få Ham til det.

SÅ nemt var det.
Og så alligevel ikke...vel?

Vi begyndte forfra med at definere, hvad S/m er for os, hvad vi ønsker os, hvad vores roller er, og hvordan vi forener disse ting.
Uden censur.

Jeg er nok den af os, der har gennemgået den største synlige forandring, det må jeg erkende.
Jeg er stadig 50% af forholdet, og jeg er stadig fuldblods m`er - men jeg har helt klart trukket mig mere tilbage og givet mere plads til Ham.
Jeg har ganske afgjort været alt for styrende og druknet min Elskede i iver, lyst og initiativ og, om jeg så må sige, både været kok og gæst i samme restauration.

Got the picture?

Nu har jeg vendt blikket mod gulvet og ladet Ham kommme på banen.
Og elementer, jeg ville have forsvoret at lukke ind i mit liv, de er nu til stede.
Jeg har erkendt, hvor meget dybere vores kontakt er nu - hvor vi før mere var udelukkende fysiske.

Åh hvor er det svært at beskrive alt det, der er sket, uden at miste tråden.

Jeg skal forsøge.

Jeg er nu ejet 24/7.
Der er ting, jeg må, ting jeg får lov til eller skal, ting der er forbudt, og ting jeg kan anmode om.
Det ville jeg have nægtet for blot få måneder siden.
Nu gør det mig lykkelig og varm indeni.

Vi har etableret en kontrakt der, når den er helt færdig, vil beskrive rammerne for vores Univers 100%.
Jeg har aldrig fattet det med kontrakter.
Nu giver det mig noget at leve op til, leve efter og efterleve.
Måske...:)
Ex. så skal jeg aldrig trække mig fra hans kys, selvom jeg er stresset , træt eller optaget af noget andet.

Jeg blev bedt om at købe en sort læderbog til Hans notater.
Jeg fik penge og en frist.
Noget jeg ville have tillagt meget lidt betydning for ikke særlig længe siden.
Da jeg skulle købe den, følte jeg mig helt højtidelig, nød at gå alene rundt i byen og finde den helt rigtige.
Og hvad er mere tankevækkende: Samme dag på jobbet overvejede jeg at købe en sodavand, men jeg havde ikke andre penge med end dem, der var givet mig til bogen - og mens jeg stod med dem i hånden, fravalgte jeg min sodavand for at kunne gøre, hvad jeg var bedt om.

Ikke alene var det tankevækkende men også meget, meget ophidsende.

Og da jeg kom hjem, lagde jeg bogen på Hans skrivebord med et smil.

Ja og så har vi etableret Ønskebrønden...
Det er en simpel æske, hvor jeg kan lægge billeder, ønsker og små fantasier, jeg drømmer om at få opfyldt.

Og når Han ønsker det, kan Han vælge at opfylde mine ønsker.

Jeg har også udfyldt et flere sider langt skema om behov, fantasier og turn offs.
Og vi blev begge overraskede over resultatet.
Og andre ting var som altid: Jeg er ikke til af flashe Universet offentligt, og jeg ønsker ikke at dele med andre.

Vi er ved at indrette vores soveværelse med installationer, der gør det muligt at dyrke Universet næsten dagligt men uden elementer, der er uetiske i henhold til det at have børn i alle aldre.

Vi har været ude og shoppe og købe lidt nyt lækkert udstyr, nye manchetter, lidt plugs og andet.

Men det mest fantastiske er alligevel at se på Ham.
Se hvor Han er som født på ny, fuld af initiativ og lyst.
Lyst til mig og os. Og det.

Når Han ser på mig, så rødmer jeg og ser ned. Og Han SER mig.
Jeg elsker at gøre Ham glad - ikke for andet end at gøre Ham...glad.
Jeg respekterer Ham på en helt ny måde, ser Ham med andre øjne og..og..

Og vi er først begyndt.
Det er næsten det bedste.

Og alligvel i lørdags - alene uden børn - gik det hele for stærkt og vi sad i hvert vores hjørne og var vrede. Syntes den anden var dummere end dum.
Og vi måtte begynde forfra.

Men her er jeg. Til noget mere og dybere og vildere.

Og Han smiler meget mere. Vil meget mere.

( og vi har haft oralsex...)

eden

2009-07-15T20:53:00.000+02:00

Så sover man som en engel

Det er jo fantastisk!

2009-07-15T19:55:00.003+02:00

Bedst som man ikke troede, det kunne blive bedre.
Og værre.

Så med eet åbner en helt ny verden sig.

eden

Gennembrud

2009-07-11T21:12:00.002+02:00

Idag, efter en lang og udmattende dag, hvor hver ledig stund blev brugt på udmattende og vekslende dialog, opgivenhed, vrede, frustration, håb, desperation...

Så med eet faldt de magiske brikker på plads fra det ene sekund til det andet - og vi begyndte at tale samme sprog og se de samme løsninger.

Der er lang vej endnu, men vi ser den begge to og kan lide det, vi ser.

Mere senere hen.

eden

Processen er i gang

2009-07-11T09:02:00.007+02:00

Jeg vil lægge ud med at udtrykke den store varme, jeg føler, når jeg læser jeres kommentarer. Præcis, som jeg havde håbet på, så ved I jo præcis, hvad jeg taler om. Mere eller mindre.
I kender til de mange faktorer, der skal være på plads, før man kan fungere i dette Univers: den rette partner, det rette køn, det seksuelle fundament - og SÅ sidst men ikke mindst: Ens placering i denne leg.

Jeg har ikke så få gange, i løbet af de sidste par dage, oplevet at være en smule misundelig på vanila-par, der "bare" skal have et almindeligt sexliv til at køre på skinner. Vi har så mange andre faktorer, der også skal gå op i en højere enhed, at det kan virke totalt uoverskueligt, når man så skal redefinere sig selv og ens rolle.

Herhjemme har vi været ude i alle følelsesregistrets kroge i de sidste par dage.
Fra svimlende kærlighed og en følelse af at være een sjæl og krop - til regulært had, når man bare ikke bliver hørt og er det samme sted.
Fra at holde adskilt sommerferie til at drømme om flere børn.

Jeg er forvirret.

Jeg må erkende, at min Elskede og jeg som udgangspunkt slet ikke ser på dette med samme alvor.
Hvor Han opfatter dette som et pitstop, en midlertidig afbrydelse, hvor vi udelukkende trænger til ny inspiration og til at genoptage vores færden i Miljøet.

Ja så ser jeg det her som langt mere back to basics agtigt.

Som jeg ser det, så er der på nuværende tidspunkt kun 2 grundlæggende ting, der ligger fast:
- Vi elsker hinanden.
- Jeg er m og han er S i S/m-ordlegen.

Alt andet er pr. definition kastet op i luften og langt fra landet endnu.

1 vigtigt skridt har vi dog taget: Han har slået fast, at han ER til Universet.

Men hvad så nu?

Vi har begge været i tænketanken, så vidt det har været muligt med job og dagligdag.

I min verden, så står vi overfor at skulle finde os selv og hinanden igen, vi skal have defineret rammerne omkring vores seksualietet, hvor meget den skal fylde - og hvordan.
Vi har drøftet, at vi begge ønsker, at S/m skal fylde langt mere i dagligdagen, end den gør nu, skal løftes videre fra seancer på børnefri aftener, hvor alt skal nås og hele vejen rundt - og hen til at Universet skal være den 3. del af det her forhold hver eneste dag.

Jeg er kommet frem til at, det af praktiske grunde, kun kan lade sig gøre, hvis den psykiske, mentale og submissive del får lov til at fylde mere. Jeg er raceren masochist, men hvordan får vi integreret denne store del af mig med den mere tøvende submissive??
Skal det skrives ned?
Skal der laves kontrakt?
Skal der være regler, der kan brydes og medfører straf/belønning?
Skal det ydmygende/ubehagelige aspekt kører i stilling for at undestrege det submissive?

Han siger, at han savner den mere mentale del, og det er jeg villig til at imødekomme. Jeg vil gå rigtig langt. Hvis jeg mødes.

Og så midt i den konstruktive proces, bliver jeg igen lammet og sendt helt tilbage:
Igår meddelte han, at han har behov for inspiration fra Miljøet, klubber og mennesker.
Som da vi mødte hinanden i SMil.

Ser I!
Fra mit hjørne af sofaen, er vi SLET ikke klar til at vise os hos ligesindede.
Enhver med blot en snert erfaring med og i dette Univers ved, at med alle de stimuli, fristelser og indtyk man bliver mødt med, så kræver det et stærkt forhold at stå imod med. Og jeg mener, at vores forhold i øjeblikket, på ingen måde er klar til at møde denne udfordring.
Som jeg ser det, så er vi nødt til at definere vores roller, føle os trygge i dem og kende den andens rolle 100%, FØR vi skal vove os ud i det offentlige Univers.

..og at lægge ud med dette, er som jeg ser det - den omvendte rækkefølge.

Dermed siger jeg ikke, at vi ikke skal inspireres: vi kan læse om andre, vi kan se billeder, film, vi kan lege i det små, vi kan tale sammen - vi har allerede lånt en masse bøger osv osv.

Og hele tiden er jeg opmærksom på ikke at være for kreativ af angst for at kastrere hans rolle og seksualitet.

Og når han så kommer med et initiativ, som han har lagt rigtig mange overvejelser i, så er det fra min vinkle, så indlysende uforsvarligt!!!!

Og vi er tilbage til start, og jeg føler alle mine ideer om kontrakt og submissivtet er helt sat ud af spillet, for hvordan kan vi være SÅ forskellige steder???
Hvordan kan vi have så stor en forskel på opfattelsen af denne krise?

SÅ igen står vi i hvert sit hjørne og fnyser af hinanden.

Jeg har meldt ud, at hvis jeg skal møde ham, så føler jeg mig presset til at genoptage vores klubliv, ganske vist blot som kaffeklub, men alligevel vil det være mod min overbevisning, men hvis det er det, han har brug for?
Men det er farligt...
...og midt i den passionerede samtale om dette, faldt ordene fra ham: "Hvis vi ikke kan gøre det sammen, kan det jo ende med, at jeg må gøre det på egen hånd"
Han mener ikke som single, det ved jeg, men blot med min accept. Ikke seksuelt men blot på inspirationsplanet.

Så jeg skal stå og vinke med et barn på armen, mens han hopper i bilen og kører i klub????
Er det at finde en løsning sammen??

Nej!

Og Han ønsker ikke, at jeg tager med mod min vilje.

Og jeg er såret over, at han ikke tager mod dette "offer".

Og jeg har ikke lyst til at "ydmyge" mig yderligere og med mine ønsker afsløre, at jeg er et helt andet sted, at jeg ville åbne op overfor "slavinde-tanken", samtidig med at han "bare" vil ud i Miljøet igen.

Jeg har oplevet store emotionelle og seksuelle svigt før i livet, massiv utroskab under graviditet og som nygift, og min angst for gentagelse er heller ikke en lille faktor. Og denne jalousi provokerer ham.

Kan enderne mødes?
Og skal de det?

eden

Bristede bObler

2009-07-07T15:07:00.008+02:00

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så trist og ulykkelig, som jeg er idag. Jeg er desperat ulykkelig, og der er intet, jeg kan stille op.

Min Elskede har fortalt mig, at han ikke kan rumme Universet i denne tid.
At han har mistet gejsten og ikke har lyst.
Til det og lidt til mig.

Det hele er eksploderet siden i aftes hvor jeg, da vi var gået i seng, gerne ville tale om fantasier og ønsker og drømme for hinanden og det seksuelle - men det er nok nemmere, hvis jeg tilføjer lidt baggrund til hele historien.

Min Elskede og jeg har sammen en fantastisk kærlighed.

Jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig at være sammen med andre i hele verden NOGENSINDE.
I`ve been around - jeg har været i seng med mange mænd, været forelsket mange gange og endda også gift før.

Dette er det rigtige. Følelsesmæssigt. Det ved jeg helt ind i maven.

Seksuelt har min Elskede og jeg altid været meget forskellige. På nær vores fælles kærlighed til Universet ( so far ), så er vi langt fra ens:
Hvor jeg er impulsiv og lidenskablig, kan svømme helt væk i øjeblikket, når vi elsker, udtrykker mine lyster og BEGÆRER min Elskede, elsker sex flere gange om ugen og på alle tænkelige og utænkelige måder og steder, og sukker efter ham - jeg mener: når han sidder med bar overkrop, så er jeg FÆRDIG :) - ja så er han langt mere afdæmpet.
Jeg er så smask forelsket i ham stadig, at jeg har været i stand til at se bort fra de ting, jeg i bund og grund savner rigtig meget, og når jeg læser denne blog fra ende til anden, så har jeg måske spundet os begge to ind i et spind af fantasifostre og tornerosedrømme om, hvordan det er IRL.

Tilbage til det håndgribelige.

Ex.
Jeg elsker oralsex - både som giver og modtager.
Det vil måske chokere nogle af jer, men rent faktisk har vi ikke haft oralsex i 4 år, og alt i alt har jeg kun fået det 1 gang af ham i alle vores år sammen.
Og det var ikke en succes. Det er altså svært at nyde, når man ved, ens Elskede ikke kan lide det.
Min Elskede har altid været åben omkring, at det ikke siger ham noget - her også både som giver og modtager, men jeg har forsøgt at give det alligevel - indtil jeg gik kold på den manglende respons.

..og jeg indstillede mig på at undvære, for jeg elsker ham jo så højt. Så uendeligt højt.
Og jeg har også accepteret, at det ofte er mig, der tager initiativet.
Og udtykker ønsker og fantasier for vores lege.
For det har han, når ret skal være ret, ikke været særlig god til.
Og alligvel er han jo min Herre, ham der ejer mig, ham der kan gøre mig svag i knæene og få mig til at se ned.

Så da jeg igår ville tale om den snarlige weekend sammen, hvilke piske jeg ikke har mærket længe, at jeg vil gøre et forsøg på at få ham til at komme i min mund, forsøge at dæmpe min naturlige trodsighed i længere tid...
Så siger han, at han har mistet gejsten. At legen altid er på mine præmisser.

Jamen for helvede.

Der er intet, jeg ønsker mere, end at han melder sig ind i kampen, udtrykker ønsker og begær, overrasker mig og leger med mig - uden jeg skal gøre noget.
Men når han er passiv, så dømmer han jo automatisk mig til at være aktiv.

..eller undvære..

..og det er altså rigtig svært at være ejet, submissiv, masochist, når man samtidig skal bestemme menuen...

Og så lige pludselig, så vælter det hele op i mig.

Jeg savner oralsex.
Jeg savner at mærke en pik helt ned i halsen.
Jeg savner at have et hoved mellem benene.
Jeg savner at blive overrasket.
Jeg vil så satans gerne begæres og længes efter og behøves og trænges til.
Lege uden at vide hvad der skal ske.

..og det oplever jeg ikke.

Hans afdæmpethed gør mig usikker og tvivlende og genert.
Og kejtet.

Jeg græder stille og konstant, når jeg læser jeres blogs om mænd, der elsker at give deres kvinder oralsex, udtænker planer og begærer!!
Jeg mener virkelig: Tårene løber ned af mine kinder.
Jeg er så ulykkeligt misundelig.

Når jeg vender mig om og ser på os, så er det seksuelle bristet. Og de glimt af perfekt S/m, der har eksisteret, de har formået at opretholde min idealverden.

For jeg elsker ham jo. Og respekterer ham lidt mindre.

Og jeg vil. VIL! VIL! VIL! IKKE undvære Universet.
Det er min rygrad, mit drive og min rolle. Og jeg ønsker aldrig mere at undvære det. Vi er helt sammensmeltet. Mig og det.

..og lige nu er der to ting, der ikke er lighedstegn mellem: Ham og det.

Bliver jeg med tiden tvunget til at vælge, så vælger jeg Universet. No doubt.

Kommer det mon så vidt?

Lyset er blevet slukket. Hjælp..

eden

Så tæt på

2009-07-06T20:37:00.003+02:00

Var ude og spise med en rigtig god veninde.

Vi sidder og taler om vores respektive, og jeg nævner selvfølgelig min Elskede.

Helt naturligt kommer vi ind på hver vores historie om, hvordan vi mødte dem, et emne vi har talt om før, og lige inden jeg skal til at fortælle vores aftalte og ufarlige "mødte hinanden hos fælles venner bla bla.." version, holder jeg inde et par sekunder og overvejer.

Skal? Skal ikke?

Er hun klar til at fordøje S/m-klubber, og at "Dem" med eet pludselig er "os"?

Jeg valgte vanillavejen.

Men måske næste gang hun er klar.

Og jeg er?

eden

Sommerfugle i maven

2009-07-06T20:06:00.005+02:00

Så er den næste weekend uden børn arrangeret.
I forbindelse med et par andre events har vi planlagt det sådan, at vi rent faktisk er kun os selv herhjemme i 2 døgn.

Med 2 afstikkere til verden udenfor vel og mærke...

Og jeg ved snart ikke, hvem der glæder sig mest.

(mig)

Uh! Jeg glæder mig allerede til at larme!
Væk med undercover S/m for et par dages bemærkning.

Der er et par ting, jeg har på tapetet, som jeg vil tale med den Elskede om at afprøve - hvis jeg må.
Men med hele 2 aftener til at lege i, så er der masser af tid til at komme hele repetoiret og hele følelsesregistret igennem og komme sikkert hjem igen.

De sidste par aftener har jeg været alene af arbejdsmæssige årsager, og det har givet mig rig mulighed for at gennemtrevle nettet for inspiration, når der var ro i huset.
Elsker at studere billeder og læse, hvad andre tænder på.
Jeg er ikke så meget for at beskrive VORES lege på skrift: synes ofte det ser så fladt og tomt ud og lidt fjollet.
Beskriver slet ikke hvor fantastisk det er i praksis..hvad det er, vi gør og føler og oplever.

To ting er sikre: Depeche Mode skal på replay ( sidste gang var det Queen ), og i timerne op til vil jeg føle mig som en nyforelsket nervøs tøs på vej til en fantastisk date.
Det er jo det fantastiske ved Universet: Smask! Og man er sendt direkte tilbage til den boblende første tid sammen.
Aldrig er det ens.
ALTID er det nyt.

Jeg får stadig helt ondt i maven ved tanken om, hvis jeg aldrig havde turde.
Havde nøjes med. Fundet mig i. Affundet mig med. Negligeret. Benægtet. Set bort fra.

Gys.

Et helt liv uden Universet.

Nej.

Glæder mig til vores weekend.

...og alle de andre, der følger.

eden

Det er alt for lyst!

2009-06-24T15:41:00.003+02:00

Jeg bryder mig ikke særlig meget om sommerperioden.

Mit temperament og min sjæl fungerer i langt højere grad, når det er koldt og mørkt udenfor, og jeg kan tænde stearinlys kl. fem om eftermiddagen.

Selvfølgelig nyder jeg også en lang sommeraften med hvidvin på terassen, Sankt Hans og sommerferien, men helt ærlig..

Det er for varmt.
Det er for lyst. Og for længe.

Jeg elsker det mørke og trygge og jubler ikke spor, når jeg ikke længere kan gå med støvler og masser af tørklæder.

Når de fleste andre mennesker sukker over, at nu kommer efteråret og den lange vinter, så nyder jeg tanken om smukke farver, nøgne landskaber og finder frydefuldt min indre huleboer frem igen.

Det er også nemmere at liste tidligere i seng med den Elskede, når det er mørkt.

eden

Hvis jeg nu lover at opføre mig rigtig pænt?

2009-06-16T17:42:00.004+02:00

Er der så en, der vil invitere mig på Kinkster?

eden

Pas på med at spørge..

2009-06-14T10:43:00.001+02:00

...det kan være du får mere af vide, end du ønsker...

For et par uger siden var Herren og jeg til fødselsdag hos en nær ven.

Da vi når til kaffen, henter jeg en dejlig kop kaffe og lidt kager til min Elskede og går ud med dem til ham i solen.

En anden af gæsterne bemærker min gestus og griner lidt bøvet:

"Hende har du opdraget godt - hvordan gør du?"

Min Elskede svarer, mens han smiler:

"Er du sikker på, du vil vide det?"

Det ville han ikke.

eden

Reflektioner

2009-06-13T22:02:00.000+02:00

Da jeg i sin tid sprang ud i Universet, havde jeg haft et seksualliv i mange år.

Jeg havde prøvet lidt af hvert, forskellige måder at gøre lidt af hvert på, og jeg havde også udforsket begge køn for at finde min plads i seksualitetens skønne verden.

Jeg føler selv, at jeg havde prøvet mig frem fra det almindelige, gennem det mere udforskende for til sidst at finde min plads som ejet.

Det tog mig 15 år.

Så for et stykke tid siden en Dr2-tema om unge og seksualitet.

Jeeeeeesus.

I en alder af 17 har de eksperimenteret med analsex, stillinger kopieret fra pornofilm og trekanter.
De har leget rollelege, haft blind dates og klart defineret, hvad de søger hos en partner.

Hvad har de tilbage at udforske?

Hvor vildt skal det være, for at de finder det spændende som 20 årige?

Hvordan kan man finde sit eget hjørne, når man ikke har inspiceret hele rummet først?

Måske jeg er langt mere sat, end jeg ønsker at være, men hvad er der tilbage?

eden

Kan man det?

2009-06-13T20:15:00.000+02:00

Vi drømmer om et barn til.

Vi har været meget tilbageholdende med S/m, de 2 gange jeg har været gravid med vores 2 fælles børn.

Næste gang vil jeg ikke tilsidesætte Universet undervejs.

Men hvordan gør man?

eden

Hvordan gør I?

2009-06-13T19:55:00.000+02:00

Nu har jeg efterhånden gennem de sidste mange år læst og fulgt blogs fra mange forskellige mennesker i Universet, og jeg nyder at læse om og følge med i, hvordan andre udøver S/m, tænker og nyder.
Rigtig mange har børn, kan jeg læse mellem linierne. Og mange også små børn som vi

Det sætter sine helt naturlige begrænsninger på antallet af aftener, hvor vi helt kan fordybe os i Universet.

Vi er aldrig vanila,når vi elsker; aldrig er rollefordelingen til diskussion, altid er der en detalje, der afslører vores kærlighed til S/m og giver lige det tvist, der gør forskellen.
Det andet er ikke interessant.

Men pisken er fremme med længere intervaller og de aftener, hvor vi kan give os helt hen i bondage, og hvor jeg er ude og vende i space, de er ikke så hyppige.

Og når vi endelig har en aften alene, så er de længe ventede og helt fantastiske.

Men når jeg læser andres blogs, så lyder det ofte som, at der er børn i huset, mens der leges?
Og måske endda flere partnere.

Hvordan kan det lade sig gøre med børn i huset?
Hvordan kan man give slip?

Set fra mit hjørne af sofaen, så er børn hjemme og seancer to totalt uforenlige størrelser både etisk og praktisk set.

Der er nok mange måder at leve vores typer liv, men vores børn, der er i alle aldre, de kender ikke til Universet.
Vi er åbne om seksualitet og også om de mere marginale relevanser, men det er ikke noget, vi erkender, vi er til overfor dem.

Har tænkt over, om det kan tolkes som skam.

Ikke på vilkår.
Jeg er STOLT af at være ejet og over min seksualitet.

Men de skal ikke vide alt.
S/m er ikke for børn, og det ville være ekstremt modbydeligt at dele den del af mit liv med dem.

Men hvordan gør I?

eden

Og de levede lykkeligt

2009-06-13T19:25:00.000+02:00

Jeg mødte min Herre i SMil.

Jeg er selv af den overbevisning, at det var ment to be.

Vi meldte os tilfældigt ind den samme aften, og kun ganske få faktorer gjorde, at vi ikke gik hjem sammen den dag.

Med fare for at lyde banal, så husker jeg ganske tydeligt, første gang jeg så ham.
Hans smil var så eventryligt dejligt, og jeg følte mig tryg på en sær måde.
Vi talte også ganske kort sammen, hvor vi præsenterede os, men en anden kvinde var noget mere fremfusende end mig, så jeg trak mig.
Han har dog senere hen fortalt mig, at han ikke slap mig med øjnene, og af omveje fik han opsnappet, at jeg ville komme igen den førstkommende tirsdag.

Men det gjorde jeg ikke. Noget kom i vejen. Og vores veje krydsedes ikke de næste mange gange, jeg dukkede op.

3 måneder senere oprettede jeg en profil på et S/m-site, og som så mange andre kvinder nok har erfaret, så kom der rigtig mange breve af tvivlsom karakter.

Men 1 brev fangede min opmærksomhed ved sin helt enkle overskrift:
"Jeg følte bare, jeg måtte skrive til dig"

Og der var han.
Hans smil nåede helt fra det lidt utydelige billede og ud til mig i min stue og varmede mig.

Han havde ikke genkendt mig på billedet, og selvom jeg ikke var dukket op den tirsdag, havde han ofte tænkt på mig.

Samme dag talte vi sammen over msn, næste dag i telefon, og 2 dage efter mødtes vi første gang.

Denne juli har vi været gift i 4 år.

eden

6 år

2009-06-06T19:43:00.000+02:00

Om ganske få uger er det 6 år siden, jeg første gang turde tænke tanken til ende.
6 år siden jeg officielt blev til noget andet. Til noget mere. Til fulde.

eden

Hvor er de henne?

2009-06-06T08:42:00.000+02:00

Alle de andre par, der er som os.
Der har børn, job, vasker tøj og besøger venner og familie.

Og som er fuldblods S/m`ere..

Det er ikke så ofte, vi får leget i denne tid, men det ændrer ikke ved, at den del af mig lever i bedste velgående.
Universet er ikke afhængig af kvantiteten af seancer men i højeste grad af kvaliteten.

Når jeg hører andre kvinder fortælle om deres bedste venner, der "ved alt om dem og kender til alt om det, der sker i deres liv..", så føler jeg mig anderledes.

Mine veninder kender mig rigtig godt - kender til alle mine tanker og al min usikkerhed, når det kommer til børneopdragelse, karriere, stress, parforhold, opsparing til konfirmationen næste år og tid til rengøring etc.

Men hvad med den super store del af mig, der er ejet??
Hvad med den del af mit liv, hvor vi befinder os i Universet?

Mange mennesker har en mærkværdig blokering mod at kende til hinandens seksuelle liv: Jo mindre de ved jo bedre, det kommer ikke andre ved, det hører til privatlivet.

Det er meget muligt, men seksualitet er jo ikke blot penetration og udløsning, en handling 3 gange om ugen, når børnene sover.

Eller er det kun mig, der tænker sådan, fordi min seksualitet er så meget andet?
Det får mig til at føle mig småperverteret, når jeg savner at dele den del af mit liv med andre.
Det er jo ikke fordi, jeg har bevhov for at deltage i orgier, vælte mig i andres seksuelle behov og lade det dominere samtlige samtaler.
Der er heller ingen på mit job, der skal vide, at deres leder er ejet.

Men jeg tænker af og til, når jeg sidder og drikker kaffe med en veninde eller er small talker på Facebook, at de skulle blot vide, at jeg sidder lidt uroligt, fordi jeg har mærker efter spanskrøret på ballerne eller har langærmet bluse på, fordi rebene, der løftede mig til ekstatisk tryghed, har efterladt mærker på mine håndled.

Men det er ikke tanker udsprunget af et behov for at gøre mig sensations-interessant, et "Se hvor kinky jeg er" behov for at være interessant.

Jeg savner blot, at mine nærmeste venner kender MIG.

Før i tiden, før de mindste af børnene, der kendte vi mange fra Miljøet, vi færdedes i klub miljøet og havde en stor berøringsflade med mennesker som os.
Vi delte ikke hinanden men talte med med mennesker, der vidste, hvad vi nød og forstod det.

Tiden har gjort, at tiden til dette ikke er der mere.

Men vi savner venner, der er som os.
Man kan da sagtens deltage i fødselsdagsfester hos hinanden, selvom man dyrker S/m på andre tidspunkter.

Hvis I der læser med skulle have det på samme måde, savne venskaber i Miljøet, hvor man på platonisk vis kan være sammen om det at være ejer og ejet, så skriv gerne.

eden

Jeg har ondt helt ned i tæerne

2009-05-04T21:42:00.000+02:00

Jeg trænger i den grad til en god gammeldags endefuld.
Drop bare alle de finurlige effekter og stilistiske tiltag - jeg vil bare skubbes derud.

eden

Fuldblods masochist

2009-02-13T18:32:00.000+01:00

Mon ikke man er en race-masochist, når man bliver småliderlig af at blive tatoveret?

Blev ejermærket idag med min Herres signatur.

eden

BDSM-film

2008-09-14T14:39:00.000+02:00

Herren og jeg så film igår.
Vi havde fundet en masse Hog Tied`s film, Insex mm, som vi havde glædet os til at se sammen.
Jeg tror, vi har lidt den samme tilgang til den slags film, som Gør-det-selv-mennesker har det til programmer som Nabohjælp, Have Haves osv, for vi får en masse fif og ideer til vores Univers.
En hobby på højere plan :)

Så der sad vi, over kaffen, mens jeg lagde vasketøj sammen, og havde man set os udefra, ville man nok have gættet på, vi sad og så en god krimi etc.

Det gjorde vi så ikke....

Jeg har aldrig været afvisende overfor pornofilm, men de gængse af slagsen keder mig: lidt kysseri ( hvis man er heldig ), oralsex på hende og ham eller hende :), vaginal penetration i forskellige stillinger, lidt analsex, igen hvis man er heldig -og som finale; klatten på patten - eller i øjet, hvis man er uheldig :)

Gab!

Enkelte film kan fange min interesse, hvis man aner en snert sand lidenskab, kan fornemme en rigtig orgasme etc. Men som oftest er det meget, meget kedeligt!

Det var ikke kedeligt igår.

Jeg er ikke lavet af sten, så jeg kan godt blive berørt af den hårdhed, hvorved der gås til de kvinder, der er med i sådanne film ( vi ser ikke film med Dominaer og mandlige m´ere ). Synes det kan være synd for dem, men det er kun indtil, jeg ser deres fugtige blikke, øjne der ser noget mere, dybe orgasmer der lyder dyriske og den hensynsfuldhed, der kan ligge i et kærtegn, en blik eller et ord fra deres Hersker.
Jeg ved godt, at man kan gøre mange ting for penge, men jeg bilder mig ind, at der ligger een eller anden form for nydelse for disse kvinder i sådanne film - smerte kan ikke nydes kunstigt på den facon ellers...

Men i et par af scenerne, foregik der ting, vi forholder os undrende til: Lussinger, klip af hår, spyt, spanking under fodsålerne..
Et par af kvinderne fik klippet i deres hår, fik latterlig farve i enkelte hårtotter, fik syngende lussinger og blev spyttet på, når de lå hjælpeløse...

Jeg er klar over, at det er en form for vandalisering, skamfering, som der er nogen, der tænder på. Og det at blive afstraffet som en lavere væsen. Som et afskum - for at bruge et lidt gammeldags udtryk.

Al respekt for den tilgang, hvis det er det, man er til..

Men hvor er respekten? Skønheden? Det sceneriske ( kunstige ) i set uppet? I seancerne?
Og det kan godt være, det er pinefuldt, at få slag på fodsålerne - men det er jo også i min verden, rigtig rigtig smertefuldt på den ufede måde!

Men bortset fra de, set fra vores vinkel, skønhedspletter, så nød vi smuk bondage, grænser der blev overskredet bare lidt...., lidenskab, humor, utallige orgasmer, spanking, klemmer og fik masser af ideer til, hvordan næste leg skal være..tror snart det skal være - er lidt rastløs...

..og drømmen om et værelse kun til dette ene formål blev forstærket...

eden

Vores spisebord

2008-09-08T15:50:00.000+02:00

Vi har det skønneste spisebord.

Det er skønnet til at være næsten 100 år gammelt.
Massivt, rustikt almuestil.
Det vejer godt til. Da vi flyttede ind, skulle der 4 mand til at løfte og placere det.
Der er plads til 12 omkring det uden problemer - og så er det helt perfekt til een helt speciel ting: Mig.

Jeg har stået for bordenden med benene spredt ud til siden og bundet fast til hver sit bordben. Fuldstændig blottet og tilgængelig.

Jeg har ligget på ryggen med bøjede spredte knæ, der er suret sammen med min læg og fikseret på bordpladen, med håndledene i manchetter og behændigt strakt op over mit hoved og fikseret. I denne stilling er hele min krop til rådighed.

Jeg har ligget med bagdelen helt ud til kanten og fødderne forsigtigt placeret på gulvet, iklædt høje hæle så jeg kan nå..og kan nås.

Jeg har ligget tværs hen over bordet med samlede ben, indhyllet i reb og kæder. Oplagt til endefulde.

Forsvarsløs overfor spanskrør og piske, legetøj, is, stearin, min Herres hænder og pik og andre vidunderlige ting, der sender mig derud....

Uanset styrken i legen, så rokker bordet sig ikke ud af stedet, og hver plet der skulle komme af sved, stearin, olie...lægger kun et ekstra lag af patina i træet.

I dagligdagen kigger vi ofte på hinanden over bordet og husker. Og glæder os.

Af og til rødmer jeg endda.

eden

Ham gad jeg godt neje for...

2008-09-08T09:08:00.000+02:00

Vi så den nye Batman-film igår.

Bortset fra at det jo er en rigtig god film med et ok plot og super flotte effekter, så har den jo et ekstra plus i mine øjne: Christian Bale!

Den mand har potentiale!

Og her taler jeg ikke om hans talent for skuespillet.

Jeg kan levende forestille ham med et spanskrør mellem fingrene og med et køligt blik, der vurderer hvor det næste rap skal lande...

Jeg er sikker på, han har talent for at Dominere!

Det er ikke så meget, der gør forskellen, om hvorvidt en mand kan gøre mig blød i knæene: et blik, en bevægelse, en holdning...

Alt dette er jo kun dagdrømme, for jeg ønsker ikke at neje for andre end min helt egen Herre!

..men det gør nu verden lidt mere erotisk, når man kan tænke sit..

eden

Meditation

2008-09-07T22:52:00.000+02:00

Det er først, når jeg er solidt fastholdt, jeg giver rigtig slip!
Når jeg ikke kan bevæge mig frit, når min vilje ikke længere er min egen, når jeg ligger blinded og med alle sanserne skærpet til det utrolige, så vågner mit indre Univers. Så flyder jeg af strømme, jeg ikke har adgang til med min daglige bevidsthed, og jeg når frem til en afklaring, jeg ikke ellers ville nå.
Jeg mediterer ikke på den almindelige måde, men jeg er sikker på, at det jeg oplever i legen, er tilsvarende.

For ikke at tale om trygheden.
Når jeg mærker reb, læder, lænker på min krop og omkring mine led, så er det som at få lagt en varm dyne af tryghed omkring mig, og jeg føler alverdens sorger lette i takt med vægten af legetøj. Jeg lader mig synke ind i en verden af lykke i vished om, at det der nu skal ske, er fantastisk.
Jeg har i perioder nydt at sove med manchetter hægtet sammen, når dette ellers har været muligt af familiære årsager, og det har skænket mig en dyb og rolig søvn.

Jeg er sikker på, at den psykiatriske fagkundskab kunne bruge mine lyster og reaktionsmønstre til at få bekræftet mange symptomer på forskellige afvigelser - noget jeg ikke bruger til andet end at konstatere, at verden er skruet forunderligt sammen :). Og jeg vil hellere være et grænsetilfælde end undvære Universet, min Herre og al den glæde de tilammen skænker mig.

..og så er det jo af og til en fordel at være fikseret og låst fast, når ekstasen har ædt den sidste rest af saft og kraft i musklerne...

eden

Hvordan kan det så lade sig gøre?

2008-09-04T15:33:00.000+02:00

Har surfet lidt rundt i det digitale Univers, og er faldet over diverse blogs og hjemmesider og fora der omhandler dette.Og faldt over en debat, der omhandlede emnet ejerskab/slavinde.
Det har jeg en helt klar holdning til - og det er en holdning, vi er fælles om herhjemme.
Jeg er ejet! No doubt.
Jeg er min Herres kvinde!
Hvis jeg ikke var Hans, så eksisterede Hans rolle ikke. Ihvertfald ikke med mig. Og min rolle er kun eksisterende pga. Ham.Jeg er 50% af dette ejerskab, dette forhold, og det gør mig uundværlig. Et ejerskab der ikke er beseglet via kontrakt, underskrifter eller dogmer. Det er udelukkende beseglet af ønske, lyst og en læderrem om min ankel, der sidder så tilpas stram, at jeg altid fornemme den.Jeg har selv ønsket det på den måde, og jeg har selv taget den på.
Den er beseglet gennem de daglige blikke og de strømme, der flyder under vores daglidag.
Men jeg er ikke Slavinde. Min vilje er ikke i hans hænder non stop.
Vi er ikke til Gammeldags Afstraffelse eller DD, eller 24/7 i fuld potens - vi ydmyger ikke og Respekt er det gennemgående tema.
Men jeg nyder at være ejet.
Jeg nyder at være hans Kvinde og ejendom. Jeg nyder, at have den lyst til at se ned, rødme, vide jeg er hans, og at han kan gøre med mig, hvad han har lyst til.
Og det han har lyst til, det er altid i sidste ende det, jeg har lyst til.
Eller også får jeg det.
Eller også giver det mig lyst, at han har det...

Men hvor er så Dominans-delen, kan man spørge, når vi gør det på denne måde?

Jamen den ligger bla. i, at når jeg har sagt stop, mæt af smerte og lyst, underdanighed og med jetlag efter en tur ud i Universet - så læser han mig og ved, når en grænse skal overskrides eller undgås. Ved når et nej er et nej, der kan blive et ja...
Når vi går tur, så holder han mig om håndledet.
Han kan til enhver tid intage min krop og min sjæl.

Vi finder hele tiden nye horisonter der skal nås sammen.

Men jeg er ikke Slavinde.
Jeg er en ejet Kvinde.

eden

At blive kigget på og set

2008-08-31T21:24:00.000+02:00

Da jeg var i mit forrige parforhold, det var før Universet, der fik jeg noglegange min partner til at se på mig.
Det lyder helt åndssvagt, men jeg tændte totalt på tanken om, at han simpelthen studerede hver krog af min krop, undersøgte og lagde mærke til.

Nu ved jeg hvorfor, jeg ønskede det.

Det er den samme nydelse, jeg får idag, når jeg er fikseret.

Når jeg ligger i bondage, blinded og helt i vores begges lysters vold, så bliver jeg set.
Jeg bliver registreet, lagt mærke til og observeret.

eden

Da jeg mødte ham

2008-08-31T20:45:00.000+02:00

Da jeg mødte min mand, min Herre, min partner, min soulmaid, min bedste ven - der var det som at komme hjem for 2. gang.
Al den nydelse, jeg havde oplevet og gennemlevet i min tid i Universet, den blev intensiveret og forstærket, når det var ham, der førte pisken eller varmede mine baller med sine håndflade.
Jeg kan føle hans kærlighed helt ud i snerten af lædersnorene, og hver knude i rebet eller hver klemme, er sat med en omhu, der kun kan gives af ham.

Vi deler ikke.

Dvs. vi dyrker ikke S/m eller sex generelt med andre parter. Hverken sammen eller hver for sig.
Vi færdes i miljøet og har mange bekendte, men vi leger i enrum.

Det afholder os dog ikke fra at have vores små spil i offentlig regi.
Jeg har læderlænke om ankelen. Et blik fra ham får mig stadig til at rødme. Og et uskyldigt greb om mit håndled eller kram på min skulder, kan han få til at rumme noget andet og dybere.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at han ejer mig. Og jeg er hans. Kvinde. Ejendom. Elskede.

eden

Smerte

2008-08-31T20:35:00.000+02:00

Jeg er masochist.
Helt ind i knoglerne.
Med det mener jeg, at jeg i bestemte situationer tænder seksuelt på at få påført smerte. Jeg synes stadig, det er ufedt at få taget en blodprøve, og jeg græder næsten, når jeg klemmer min finger i døren.
Men når jeg leger, når jeg dyrker S/m, når min Herre bruger mig, så er smerten andet og mere.

Umiddelbart når smerten indtræder, så kan jeg mærke hele mit system reagere, alle nervetrådene arbejder og fortæller min hjerne, at det gør ondt.
Men i mit hoved og i mit hjerte,der åbner denne stimuli for noget mere.
Jeg skal prøve at forklare det.

Når jeg føler smerte, i min brystvorte, på mine baller e.l., så er der en højere potens, der træder frem, når det gør ondt. En mental kanal, der åbner sig, og som smerten hjælper til med at få mig gennem. Jeg bevæger mig egentlig på et andet plan, min hud bliver mere følsom, og jeg registerer meget mere med både min krop og min bevidsthed. Jeg kan næsten føle, jeg flyver.

Men smerten er ikke det eneste.
Den er ledsaget af dominans. Det at lade sig påføre smerte. Den psykiske overbyging der gør, at jeg underlægger mig, lader en anden påføre mig smerte og nyder mig. At jeg overgiver mig selv i en andens hænder.

Når jeg har gået uden denne fornemmelse for længe, så får jeg den samme rastløshed i kroppen, som når man har fået for meget kaffe,eller mangler en løbetur, og så er der kun en ting, der kan afhjælpe det.

eden

Det tænker og mener jeg

2008-08-31T20:11:00.001+02:00

Jeg omtaler min seksualitet, S/m, min rolle som Universet.

Jeg kender til betegnelsen Det Sorte Univers.

Som jeg ser det, så er det alt andet end sort.
Sort var farven, da rendte panden mod mine begrænsningers mur, inden jeg erkendte min relevans.
Lyst er her nu. Jeg er gået gennem mørket for at finde Universet.
Jeg går ud fra, at betegnelsen Sorte skyldes det faktum, at man graver helt ned i sit inderste, at der kan være smerte indblandet, at det er suspekt for mange mennesker, hvad man dog foretager sig.
Men der er ikke sort inde i mig.
Og smerte er ikke noget negativt for mig i denne sammenhæng.
Og det er så langt fra suspekt, som man kan kommer, som jeg ser det.

Når jeg udøver S/m, så er det en dør, der åbnes mod en større indsigt både udadtil og ind i min egen sjæl. Det er en meditativ handling og proces, der medfører større glæde og større nydelse.
Når jeg føler smerte i en seance, så er det alt det, der ligger bagved smerten, der er målet.
Når jeg underlægger mig, så er det en bevidst handling, der viser min kærlighed og respekt.
Man tænker nok, at det er den Dominerende, der bestemmer, men ingen, der færdes i Universet med reel hensigt og med hjertet med sig, de kan benægte, at en m kun underlægger sig pisken, i overført betydning, hvis den ikke selv vil. Og hvis det er tilfældet, så snakker vi ikke længere om S/m i min terminologi. Så er vi ude i noget helt andet. Noget der intet har med respekt og gensidig nydelse at gøre.
En m underlægger sig, fordi den vil - ikke fordi den skal.
På samme vis, så er den sande dominerende i min verden een, der erkender den anerkendelse, der ligger i, at man vælger at underlægge sig ham. ( nu siger jeg ham, for jeg har en Herre ). Han ser det ikke som en selvfølge men som et udtryk for respekt, en respekt han selv viser. Det er en lige så stor tilkendegivelse at lægge sig under pisken som at svinge den.

Derfor har jeg også en holdning om, at jeg møder mine medmennesker med respekt, også i Universet, og derfor ikke kun fordi, en person kalder sig for Master, Herre mm. Det kan enhver jo kalde sig. Men ikke enhver har fortjent den titel. Den skal fortjenes - på samme vis som at det at være m også er en ære, noget man gør sig fortjent til.
Jeg har også mødt såkaldte dominerende mænd, der kastede om sig med de "rigtige" ord, kiggede på mig gennem sænkede øjenlåg og forventede en submissiv adfærd som det første.
Og jeg har mødt submissive, der lægger sig ned, så snart de møder en Dominerende holdning.Igen.
Her har vi efter min mening at gøre med helt andre problemtstillinger end S/m. Her har vi vist med selvværds-problematikker at gøre, potensforlængende foranstaltninger og handlinger der kan forstærke og dækker over en dårlig selvtillid.

I mit Univers er S/m et møde mellem to ligesindede parter, der har erklærede roller, og hvor respekten kan vokse og føre til en gensidig leg.

En m har krav på ligeså meget respekt som en S.

I lang tid strittede alt også i mig, når jeg hørte betegnelsen tøs. Det stod for mig som noget usselt, nedgjort og lavt.Med tiden er jeg blødt op.
Tøs er noget, jeg kan vælge at være i en leg, noget jeg kan ønske og fremkalde, noget jeg kan tage på mig, når jeg underlægger mig.

Men mest af alt er jeg en kvinde, der er ejet, der har valgt at være ejet.
Som tænder på det at være ejet og finder en tryghed i at have en Herre.

eden

Og så kastede jeg mig ud i det

2008-08-31T19:18:00.000+02:00

Der er ikke langt mellem tanke og handlig hos mig, så da jeg havde indset, at det var denne vej, jeg skulle gå, så måtte jeg gribe til handling.

Jeg fik både gode og dårlige erfaringer på den første tid på chatten.
Jeg fik kontakt med en god og erfaren Mentor, der fortalte mig lidt om de forskellige betegnelser, anbefalede mig forskellige måder, hvorpå jeg kunne møde ligesindede på neutral grund og uden forpligtelser.
Han var mig en god og stabil støtte i flere år - og også min elsker i en periode.
Men jeg rendte selvfølgelig også ind i de mere uheldige typer, der udså sig os mere uerfarne til at få udlevet nogle fantasier. Jeg var uheldig flere gange, og jeg har haft kedelige oplevelser. Jeg har været modig, og jeg har helt klart udsat mig for ting, hvor jeg nok skulle have tænkt mig om. Men jeg følte mig så sikker på, at det var det her, jeg skulle med min seksualitet, at jeg rejste mig hver gang.

Det første, jeg fik afklaring på, det var min rolle i legen.

Jeg er på ingen måde den dominerende part. Jeg er submissiv. Jeg er masochist. Jeg er m.
Jeg er også mange andre ting, og jeg har min egen tilgang til min rolle, men mere om det i et andet indlæg.
Jeg forsøgte kortvarigt at dominere, og det var helt til grin. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, jeg følte mig dum, jeg tændte ikke på min partner, og jeg følte mig helt forkert.Jeg har ikke gentaget forsøget, og det kommer jeg heller ikke til.Min rolle er så dybfølt i min sjæl, at jeg ikke har lyst til at eksperimentere med den igen.
På samme vis har jeg behov for, at min partner er ligevis afklaret om sin rolle.

Også mere om dette på et senere tidspunkt.

Udover de kedelige episoder, så havde jeg også fuldstændig grænseoverskridende fantastiske og mentalt udvidende oplevelser. Aldrig har jeg følt mig så tilfredsstillet både fysisk og psykisk, som når jeg havde gennemlevet en vellykket seance.
Det var alt, og mere, end jeg havde drømt om. Endelig havde jeg fundet en metode til at forløse mig selv, at brede min seksualitet ud, så den varede mere end 20 minutter og ikke kun var begrænset til et enkelt øjeblik.
Jeg udviklede mig som kvinde og menneske, jeg blev gladere, sundere og åben over for min omverden. Jeg oplevede, at min tolerance blev mangedoblet, forstået på den måde at jeg befandt mig vel tilpas og færdedes hjemmevant blandt flere former for niche-seksualiteter, også selvom jeg ikke selv udlevede lige de former for fetisch, så kunne jeg tale med dem. Vi havde det samme udgangspunkt.
Jeg var heller ikke så hurtig til at dømme mennesker i andre sammenhænge, for jeg vidste, at der kunne ligge andre ting bag, end lige det øjet så.

Mine parntere mødte jeg både online på chatten, men den største succes havde jeg med at møde andre fra Universet i øjenhøjde under uformelle former, over en øl og i den virkelige verden.
Det var tidligt meget vigtigt for mig at se denne nye verden an i kød og blod og ikke gemme mig bag en skærm og udleve livet i fantasien.
Jeg mødte de dejligste mennesker, men jeg måtte også indse, at jeg var meget naiv, og jeg lærte efterhånden at se bag et oppustet ydre.

Da jeg havde prøvet mig frem gennem et stykke tid, følte jeg mig klar til at få erfaringer med et mere lukket selskab, og jeg meldte mig ind i en decideret S/m-klub.
Det var meget vigtigt for mig, og meget centralt for min proces, at jeg gjorde det alene.
Gjorde mig klar, mødte op og meldte mig ind.
Alt sammen alene og for mig selv.
Og alligvel har jeg aldrig før følt mig så velkommen og hjemme.

Jeg beklager det malende ordvalg, men for mig var det en åbenbaring at kunne udleve og prøve ting, jeg ikke før havde turde tænke. Og jeg nød det land, der åbnede sig for mig, og der var ikke noget, jeg ikke kunne prøve, hvis jeg virkelig ville.
Var der noget, jeg drømte om, ja så kendte jeg en, eller kendte nogen, der kendte nogen, der kunne "hjælpe" mig med det.
Jeg havde nok lidt en tag-selv-bords holdning i denne fase, men der var så meget, der skulle prøves af, så meget jeg skulle lære om mig selv og min krop, så mange års uudtalt længsel, der skulle afreageres, og jeg var mig bevidst, at mine partnere skulle kende mine hensiger, før legen indledtes.

Set fra et kyskhedsmæssigt synspunkt, så var jeg uhæmmet.
Jeg udelevede min seksualitet så grundigt, at det ville give mere tilbageholdende sjæle røde ører.
Og det skal lige siges, at jeg manglede ikke muligheder. At springe ud som single m-kvinde i Universet, det udløser mange tilbud.

Og jeg tog imod dem, jeg fandt interessante.

eden

...og i begyndelsen var...

2008-08-31T17:26:00.000+02:00

Da jeg i sin tid trådte mine første forsigtige skridt i retning af at erkende min sande seksuelle relevans, blev jeg noget overvældet over de mange ord og betydninger, som mange i Universet kastede om sig med.
Jeg følte det, som skulle jeg lære et helt nyt sprog, og ikke kun selve ordene og deres betydning, men også det abstrakte landskab, der lå bag dem.
Submissiv, Domestic Disciplin, tøs, slavinde, m`er, S`er, gag, bondage ( endda også på flere sprog ), utallige typer piske osv.
Men det var ikke det eneste: Helt i begyndelsen var jeg også usikker på, hvorvidt jeg var den dominerende part eller ej. Og hvilken type af denne slags, jeg i så fald var.
Jeg fandt hurtigt ud af, at en tøs er een ting, en slavinde noget andet, og nogle er kun submissive men ikke masochister, og omvendt.
Og nogle er begge dele men ikke hele tiden. For der er også menensker, der kan switche mellem disse forskellige roller.
Jeg var meget, meget forvirret og følte, jeg ikke havde helt fast grund under fødderne.

Een ting var dog sikkert: Jeg hørte til.

Da først jeg begyndte at åbne op for muligheden af, at jeg hørte til denne niche i det seksuelle univers, så rørte det ved noget dybt og grundlæggende i min personlighed, der fik mig til at føle mig hjemme, på rette vej.

Det hele begyndte med, at jeg på en ganske almindelig chat kom i kontakt med en noget ældre mand, der hjalp mig med nogle computer-problemer. Jeg var på det tidspunkt fraskilt.
Da computeren virkede igen, begyndte vi at tale om andre emner, om vores liv og vores valg i livet. Også de seksuelle.
Han var meget åben om, at han var det, han kaldte skidt knægt. Jeg måbede. Han beskrev meget roligt, at han følte en dyb seksuel og generel tilfredsstillelse ved at underkaste sig, lade sig bruge og ydmyge af og tjene sin Herskerinde.
Det var en fuldstændig ny verden, han beskrev for mig, og jeg syntes det lød meget meget absurd. Og også lidt grinagtigt.
Men jeg kunne godt lide manden, og selvom der ikke var antydningen af flirt mellem os, andet end den spirende nysgerrighed i mig, så kommenterede han også min personlighed med et lille grin og konstaterede, at jeg vist ville egne mig glimrende som Domina.
Det spekulerede jeg noget over.

Jeg opdagede desuden til min store overraskelse, at jeg ikke længere tænkte udelukkende negativt om de mennesker, jeg registrede på min vej, i medierne og på chat, der åbent erklærede de var til "noget andet", havde en fetisch, var anderledes.
Jeg, der altid havde opfattet mig selv som uden fordomme, som åben og tolerant, jeg måtte erkende, at jeg i bund og grund havde bare rigtig mange fordomme.
Jeg erkendte, at mange af de fordomme nok var et produkt af min barndom, hvor sex var noget, man ikke talte om, og hvor der blev rystet på hovedet af alle, der ikke gemte den slags under dynen. For ikke at tale om homoseksuelle.
Men jeg måtte til min overraskelse nok også erkende, efter nogen reflektion, at mange af mine fordomme nok også skyldtes en blokering i mig selv, en benægtelse af at jeg var anderledes, at jeg i realiteten følte mig draget mod denne anderledeshed.

Og pludselig fik jeg en erindring fra min tidlige barndom.
Jeg var som lille pige på indkøb med min mor en varm sommerdag. Mens min mor handlede ind, sad jeg i kioskafsnittet og kiggede på tegneserier. Ved siden af stod et pornoblad, hvor der var en billedserie fra en rideskole, hvor 2 kvinder legede med ridepiske på alle tænkelige og utænkelige måder. Der var en tydlig rollefordeling mellem de to med den ene som dominerende og den anden som den, der lystrede.
Jeg blev meget ophidset. Dvs. det vidste jeg jo ikke dengang. Jeg kan bare huske, at jeg følte en sær uro i hele kroppen, som utallige kuldegysninger, og da jeg senere den eftermiddag lå på taget af mit legehus og lod mig bage af solen, så genkaldte jeg mig billederne igen og igen og følte den samme ophidselse.
Det at den ene kvinde lod den anden gøre med sin krop, som det lystede hende..

Jeg var tidligt seksuelt moden. Da jeg var 12 år havde jeg reelle overvejelser omkring min seksuelle debut, og jeg husker, at jeg skræmte et par af mine tidlige kærester, idet jeg udtrykte tydelig lyst til dem.

Jeg kom relativt ung ind i mit første lange parforhold, og det udviklede min seksualitet gradvist. Men jeg havde konstant noget uforløst i mig, en higen efter noget usagt, en lyst til noget mere. Noget vildere. Noget større. Noget mere end det almindeige sexliv, jeg udlevede.
Jeg oplevede at miste lysten, ikke fordi jeg ikke havde lyst, men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ville have. Og det jeg kunne få, det tilfredsstillede mig ikke.
Jeg begyndte at sove rævesøvn og elske i "søvne", fordi det gav mig noget "forbudt" at spille en slags rolle.
Men stadig vidste jeg ikke, hvad jeg længtes efter.

Først godt 10 år efter, gennem samtaler med en ældre mand, der fortalte mig sin hemmelighed, der begyndte tingene at falde på plads for mig.

eden

Præsentation og ønsker

2008-08-31T12:15:00.000+02:00

I mit civile liv er jeg hvem som helst.
Jeg kan være en mor i dit barns børnehave, en kvinde bag dig i køen i Netto, jeg kan være en af dine bekendte, eller jeg kan måske være din bedste veninde.
Min dagligdag er som alle andres.
Jeg passer mit job, passer mine dejlige børn, elsker min mand, betaler regninger, gør rent, sover og spiser.
Men det er ikke det centrale i denne forbindelse.
Her er jeg eden.
Det er min etiket i denne verden. I dette univers. S/m universet. Den Sadomasochistiske verden.
Givet mig af min Herre.
Og alt det andet vil ikke blive berørt yderligere.
Min hensigt er at åbne op for en verden, som mange kun har hørt om.
Der er mange fordomme og megen uvidenhed, og jeg ønsker at skabe en større forståelse for os, der bevæger os i dette univers.
Jeg ønsker at beskrive på smukkeste vis, at krop og sjæl hænger sammen på en måde, jeg ikke troede muligt førhen.
Dette er mit liv og min blog, og jeg håber, I vil rejse med mig, når jeg begynder min beretning om vejen ind i lyset via mørket. En mental rejse gennem kroppen. Og gennem kærligheden.

Jeg modtager gerne kommentarer af sober karakter, men jeg besvarer ikke spørgsmål.

eden

Velkommen til dette hjørne af mit liv

2008-08-31T11:58:00.000+02:00

Dette er min beretning om det at være anderledes seksuelt.
Dette er min beretning om, hvordan jeg åbnede mine øjne og erkendte, at jeg var til noget mere.
Dette er en flig at mit liv, hvor jeg får så meget igen, der strækker sig langt ud over sengekanten og helt ind i mit hjerte.
En løften sløret for noget, mange mener noget om, men som de færreste reelt kender til og derfor måske fordømmer.
Jeg vil beskrive noget, der er smukt, menneskeligt, dybt, hollistisk og varmt.
Noget der er respektfuldt, andægtigt og udviklende.
Noget der er så mange store ord, at jeg ønsker at dele det med omverdenen.
Det er min mission at formidle Universet på en måde, så det fremstår som mere og andet end en suspekt seksualitet.

Jeg er eden.
Og dette er min beretning.